22 Juli 2018
Velkommen til Lægehuset Hedehusene

Sukkersyge/Diabetes,type 2

Sukkersyge/ diabetes findes i 2 typer:
  • Type 1 som man oftest får som barn og som kræver insulin fra start af

  • Type 2 som tidl. blev kaldt gammelmands sukkersyge.Type 2 behandles i starten med kost og motionsforbedringer, samt medicin. Når dette ikke længere er nok, starter man med insulin oven i den hidtidige behandling.

    Type 1 sukkersyge patienter kontrolleres primært i hospitals regi, mens type 2 sukkersyge patienter kontrolleres her i almen praksis.

    Tegnene på begyndende sukkersyge er udtalt tørst og dermed følgende hyppig vandladning, træthed, og vægttab.

    Vi stiller diagnosen ved en fastende blodprøve.

    Sukkersyge skyldes at kroppen bliver dårligere til at optage sukkeret i blodet og føre det ind i cellerne, hvor det skal bruges. Du kan læse meget mere om sukkersyge på diabetes foreningens hjemmeside- se venligst neden for


  • 3.mdrs kontrol
    Du skal have kontrolleret din sukkersyge hver 3.mdr. Hver kontrol forudgåes af fastende blodprøver, enten taget her i klinikken eller på et af laboratorierne. Vi måler dit blodsukker, dit langtidsblodsukker, cholesterol, levertal, nyre tal. Vi måler dit blodtryk, og kontrollerer din vægt. Spørger til kost og motionsvaner. 3 mdr´s kontrollen foregår altid hos klinikkens sygeplejerske.


  • Årskontrol
    (som oftest omkring din fødselsdag , så man husker det) foregår hos lægen. Ved årskontrollen skal du på laboratoriet mht dels blodprøver, hjertekardiogram og urin prøve. endvidere skal du bestille tid hos øjenlægen og hos fodterapeuten.

    Hvis der ved 3.mdrs kontrollerne er fundet tegn på at din sukkersyge er blevet forværret, bliver en af klinikkens læger kontaktet undervejs og evt. medicin reguleringer aftalt.
    Behandlingsmål: langtidsblodsukker HbA1C mindre end 6,5 mmol/l. Nyeste forskning( maj 2009) har vist at det vigtigste mht overlevelse og at undgå karskader er at blodtryk og cholestrol niveauet er i bund, mere end at blodsukkeret er lavt.

    At gennemgå alt om sukkersyge er for tidskrævende her på siden, men neden for kan du finde Diabetes foreningens hjemmeside og på den hjemmeside kan du søge efter deres patientvejledning om type 2 sukkersyge. Der finder du en opdateret og grundig gennemgang af hvad sukkersyge er. Du kan læse om hvilke følgesygdomme der er, og hvad du selv kan gøre for at passe din sygdom ordentligt.

    Sukkersyge er en af de sygdomme, hvor man som patient selv har stor indflydelse på forløbet. Så pas dine kontroller, dyrk motion og vær omhyggelig mht. hvad du spiser.

www.diabetes.dk

AN, maj 2008