Hvad er lussingesyge?
Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er en virussygdom, der hovedsagelig rammer børn fra fem til femten år, men personer i alle aldersklasser kan smittes. Forældre til mindre børn og personer, der arbejder med børn, er særligt udsatte. Cirka to ud af tre voksne har tidligere haft sygdommen og er derfor ikke modtagelige for smitte.
Hvordan får man lussingesyge?
Man smittes med en virus, som hedder parvovirus B19. Virus overføres fra en person til en anden ved luftbårne dråber fra næse-svælgrummet for eksempel ved hoste og nys. En gravid med lussingesyge kan i sjældne tilfælde smitte det ufødte barn.
En person, som er smittet med parvovirus B19, kan smitte andre fra cirka en uge, før sygdommen bryder ud. Når sygdomstegnene er til stede, smitter personen ikke længere. Der går typisk en til to uger, fra man er smittet med sygdommen, til den bryder ud.
Hvad er tegnene på lussingesyge?
Inden sygdommen bryder ud, kan der være et par dage med milde influenzalignende tegn og nogle gange kløe. Dernæst kommer udslet, som begynder i ansigtet, med rødme af begge kinder. Enten samtidigt eller i løbet af få dage spreder udslettet sig til ydersiderne af arme og ben, og sjældnere også til kroppen. Leddene kan hæve og gøre ondt. Dette ses hyppigst hos voksne, især kvinder.
Man kan få feber, men man er for det meste kun let medtaget. Mange er syge uden at opdage det, fordi sygdommen forløber meget mildt, men disse personer kan dog også smitte.
Da virusset bland andet angriber de celler i knoglemarven, der producerer blod, kan lussingesyge give alvorlig blodmangel hos mennesker, som i forvejen har en blodsygdom. Det samme gælder for fostre. Den alvorlige blodmangel medføre væskeophobninger, som i værste fald kan føre til at fostret dør. Det er vigtigt at understrege, at risikoen herfor er lille. Skulle et foster blive smittet med sygdommen og få alvorlig blodmangel, er det i visse situationer muligt at behandle fostret med blodtransfusion i livmoderen.
Gravide, som smittes med lussingesyge, har en risiko på cirka fem procent for, at smitten overføres til fostret.
Når du får taget blodprøver i starten af graviditeten, tager vi også blodprøve for Parvovirus, og dermed sikrer os om du har haft lussingesyge eller ej.
Hvordan behandles lussingesyge?
Der findes ingen behandling mod sygdommen.
Hvad kan man selv gøre?
Kølige omgivelser eller kolde omslag kan lindre kløe.
Hvis man er gravid og i tvivl, om man er smittet, anbefales det, at man kontakter sin læge for eventuelt at få taget en blodprøve.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen stilles sædvanligvis ud fra sygdomsbilledet. Ved hjælp af en blodprøve kan man afgøre, hvorvidt en person har haft sygdommen før eller har den aktuelt.
Sygdommen giver livslang immunitet, man kan altså kun få sygdommen én gang.
Lussingesyge på arbejdet?
Da lussingesyge smitter, før man mærker nogle tegn på sygdommen, hjælper det ikke at isolere børn eller voksne, som man opdager er syge. Arbejdstilsynet har følgende regler for gravide, som har en erhvervsmæssig risiko for at blive udsat for parvovirus B19:
Hvis der er udbrud af sygdommen, må den gravide ikke beskæftiges med det pågældende arbejde, indtil der er sikkerhed for, at hun har haft sygdommen og er immun. Det kan konstateres ved en blodprøve. Hvis hun er immun, kan hun uden risiko fortsætte sit arbejde. I modsat fald må hun ikke beskæftiges ved det pågældende arbejde, så længe epidemien varer. Det vil i praksis sige indtil seks uger efter, at det seneste tilfælde af sygdommen er konstateret på arbejdspladsen.