Mælkeperioden
Den første periode, hvor barnet udelukkende får modermælk eller modermælkserstatning, kaldes mælkeperioden.
Mødre bør amme deres spædbørn fuldt ud uden tilskud af væske eller modermælkserstatning de første måneder, hvis det er muligt. Fødevarestyrelsen bakker op om anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen:
- Fuld amning til barnet er omkring 6 måneder.
- Delvis amning til barnet er 12 måneder, eventuelt længere.
Barnets udvikling og parathed bør være afgørende for, hvornår man skal begynde med overgangskost. Det bør ikke ske, før barnet er 4 måneder og ikke meget efter 6 måneder.
Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn, og de fleste spædbørn trives fint på modermælk det første halve år. Amning forebygger infektioner og mælkeallergi og har muligvis også en positiv indflydelse på udviklingen af barnets hjerne. Undersøgelser tyder på, at amning har betydning for både barnets og moderens sundhed på længere sigt.
- Bedre vilkår for amning
I dag ammes kun godt halvdelen af alle danske spædbørn fuldt ud i 4 måneder. Omkring en fjerdedel ammes delvist, og en fjerdedel ammes ikke ved 4 måneder. Derfor bakker Fødevarestyrelsen op om Videncenter for amning, der arbejder for "det spædbarnsvenlige initiativ", der skal give bedre vilkår for, at flere mødre kan amme deres børn.
- Modermælkserstatning
Hvis barnet ikke får modermælk, skal det have modermælkserstatning. Modermælkserstatninger er af høj kvalitet, så børn, der får modermælks- erstatning, trives og vokser fint. Hjemmelavede mælkeblandninger er derimod ikke gode nok til spædbørn.
Overgangsperioden
Overgangsperioden starter, når barnet begynder at få anden mad sammen med modermælk eller modermælkserstatning. De fleste børn trives på modermælk de første 6 måneder, men hvis barnet, efter det er 4 måneder, ikke længere bliver mæt af modermælk eller modermælkserstatning, kan man begynde at give det skemad. Se også under Mælkeperioden. Overgangsperioden varer til barnet er ca. 9 måneder.
- I gang med skemad
Når barnet er omkring 6 måneder, skal man i gang med skemaden. Fra skemaden kan barnet få den ekstra energi og de ekstra vitaminer og mineraler, der er nødvendige for dets vækst og udvikling. Også barnets naturlige lyst til at ville smage på maden er afgørende for, hvornår man bør starte med skemad. Bliver barnet meget ældre end 6 måneder, før det bliver præsenteret for skemad, kan man risikere, at barnet ikke er så parat til ændringer og vil foretrække bryst eller flaske.
For mange falder det naturligt selv at lave maden til spædbarnet, og mange vil gerne gøre det frem for at købe de industrielt fremstillede grødprodukter og børnemad på glas. Men mange er usikre på, hvordan man kan lave en velsmagende grød eller mos, der indeholder det nødvendige og har en konsistens, der passer til barnet. I bogen "Mad til spædbørn & småbørn" fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen findes opskrifter, instruktioner og mange gode fotos.
- Fra mos til mad i små stykker
I overgangsperioden gennemgår barnet en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller madet udelukkende med mælk til at få mad med ske og efterhånden sidde selv og spise et varieret måltid mad - gerne med fingrene.
Det er en travl periode, hvor den tynde grød og blendede mos hurtigt skal erstattes af mad, der blot skal moses let med en gaffel, og allerede ved 8-månedersalderen kan barnet selv spise bløde madstykker, mens det sidder i sin høje stol. For at undgå at barnet får maden i den gale hals, bør maden være blød. Lad ikke barnet være alene, når det spiser.
Det er til stor hjælp for barnet, at man er opmærksom på, hvad barnet fysisk kan i forhold til at spise, og at man respekterer, at barnet selv bestemmer, om det er sultent, hvor meget det vil spise, og hvad det kan lide af den mad, det tilbydes.
- Fra få til mange smagsoplevelser
Maden ændres i overgangsperioden fra den første skemad til at omfatte alle almindelige madvarer.
Frem til overgangsperiodens ophør ved 9-månedersalderen vil det være godt at tilbyde barnet mange forskellige slags madvarer, så barnet får forskellige smagsoplevelser fra forskellige frugter, grønsager, fiske- og kødtyper og senere også brød, ris og pasta. Også brugen af forskellige fedtstoffer og sødmælksprodukter bidrager til smagsoplevelserne.
En varieret kost med mange forskellige madvarer er også med til at dække barnets behov for de forskellige vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.
- Den første skemad
Uanset om barnet starter med skemad, lige efter det er 4 måneder, eller når det næsten er 6 måneder, drejer det sig først og fremmest om at vænne barnet til at spise mad med ske. Der er derfor tale om enkelte skefulde til at starte med.
- Grød
Grød lavet af majsmel, rismel, boghvedemel, hirseflager eller boghvedeflager er meget velegnet som den første skemad, da de smager mildt og ikke indeholder gluten. Grød tilberedt af de fire meltyper giver en meget findelt, blød og cremet konsistens. Den allerførste grød må være tyndtflydende, men så snart barnet er glad for maden, gøres grøden mere tykflydende. Grød tilberedt af flager giver en mere 'fnugget' grød.
Efterhånden tilberedes grøden af flager eller gryn, så barnet får en grovere smagsoplevelse. Havregrød og øllebrød er eksempler på grovere grødtyper, som barnet også kan begynde på, når det er 6 måneder.
- Grønsager
Kartofler er milde i smagen, og som mos har de en fin konsistens. Derudover er kogt gulerod, blomkål og broccoli gode grønsager, når barnet begynder at få mad. Grønsager som courgetter, pastinak, ærter og persillerod kan også blandes med kartoffelmosen. Vent med spinat, rødbede, fennikel og selleri til efter 6-månedersalderen på grund af det høje indhold af nitrat.
Til at begynde med behøver barnet ikke at prøvesmage mange forskellige slags grønsager og frugter. Variationen kan sagtens vente til barnet er kommet i gang med større portioner og flere måltider.
- Frugt
Modne æbler, pærer, bananer og ferskner kan anbefales til den første skemad. Frugter som melon og forskellige bær er også velegnede i små mængder. Frugterne kan gives friske eller kogte. Det vigtigste er, at de serveres som mos, og at barnet kan lide dem. Frosne frugter og bær kan også anvendes.
Frugt kan gives på grød og bruges som en afslutning (dessert) på et grønsagsmåltid. Frugtmos indeholder som oftest ikke energi nok til, at det egner sig som et måltid alene, og gives det som et selvstændigt måltid, kan det få barnet til at foretrække frugtmos fremfor grød og grønsagsmos.
- Udgangspunkt i familiens mad
Efter den første skemad kan barnet, fra det er 6 måneder, tilbydes alle almindelige fødevarer, og barnets mad kan nu begynde at tage udgangspunkt i den øvrige families mad.
Det er ikke nødvendigt at tilberede al barnets mad for sig selv. Kartofler og grønsager kan tilberedes sammen med familiens mad, så længe der kun saltes let og ikke bruges meget stærke krydderier.
Mad, der er kogt eller tilberedt i ovn, er blødest og nemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegt kød, fisk og grønsager er først egnede, når barnet tygger så godt, at det kan findele al maden med tænderne.
- Hvor meget mælk
Modermælk eller modermælkserstatning er fortsat den væsentligste mælk frem til 9- månedersalderen. Ved 9-månedersalderen bør barnet højst få ¾ liter mælk daglig inkl. andre mælkeprodukter som fx yoghurt eller tykmælk. Læs mere om mælk til børn.
Over 9 måneder
Barnets mad er fortsat vigtig for vækst, udvikling og velbefindende, ligesom maden er af betydning for helbredet hos større børn og voksne. Et lille barn i familien kan være en god anledning til at interessere sig for, om familiens mad er sund nok.
Der er fire gode råd om maden til det lille barn, der spiser familiens mad.
- Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.
- Maden skal være varieret.
- Maden skal ikke være for fed.
- Maden skal ikke indeholde for meget sukker.
- Dagens måltider skal:
Dække barnets behov for energi, vitaminer og mineraler.
Være med til at udvikle barnets evne til at spise.
Være med til at udvikle barnets spisevaner.
Give lyst til at spise mad der smager godt.
Give godt samvær med andre mennesker.
Når maden er fordelt på forskellige måltider over hele dagen, er det lettere at få dækket behovet for energi, vitaminer og mineraler. Ved hovedmåltiderne spises størstedelen af dagens mad. Mellemmåltider har til opgave at stille sulten mellem to hovedmåltider.
- Mellemmåltidet
I mellemmåltidet er der mulighed for at give den mad, der mangler, for at dagens samlede måltider bliver sammensat af mange forskellige fødevarer. Et godt mellemmåltid kan fx være ½ bolle med ost eller marmelade samt lidt frugt. Men det kan også være en lille skål A38 med revet rugbrødsdrys og frugt eller et fad med mundrette stykker frugt og grønsager.
- Maden skal være varieret
Alle de vitaminer, mineraler og andre stoffer, vi har behov for, findes i madvarerne, men i meget forskellige mængder fra den ene madvare til den anden. Det er derfor vigtigt at spise varieret. Man kan lære, hvad det betyder, ved at opdele maden i 4 grupper:
- Brød, gryn og kartofler, ris og pasta.
- Frugt og grønsager.
- Kød, fisk, mælk, ost og æg.
- Lidt fedtstof.
Maden skal bestå af madvarer fra disse kategorier. Man skal spise mest fra gruppe 1 og 2 . Ved hvert måltid er det derfor godt at spise brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt frugt eller grønsager.
Især hovedmåltiderne må desuden gerne indeholde enten kød, fisk, mælke- produkter, ost eller æg, men kun i mindre mængder.
Lidt smør, margarine eller olie hører også med til sund mad, men det bør være i små mængder og en del af det må gerne stamme fra planter, som fx blød plantemargarine eller olie.
- Skift mellem madvarerne
Der er først tale om en varieret kost, når man veksler mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe. Spis således mange forskellige slags frugt og grønt. Varier mellem forskellige typer kød og mellem forskellige fede og magre fisk. Spis forskellige brødtyper, gerne af groft mel og med en vis tyngde i brødet. Spis også gerne mange kartofler, og varier med ris og pasta.
- Maden skal ikke være for fed
Familiens mad skal ikke være for fed, men det er dog vigtigt, at barnet frem til 1-årsalderen får lidt mere fedt i maden end resten af familien. Det kan gøres ved at fortsætte med at tilsætte en teskefuld fedtstof i grøden og give lidt sovs eller fedtstof til de kogte kartoffel- og grøntsagsstykker, indtil barnet er 1 år. Læs mere om fedtstof i barnets mad her. Barnet sikres også ekstra fedt gennem den mælk barnet får. Læs mere om mælk til barnet.
- Maden skal ikke indeholde for meget sukker
Slik, is, læskedrikke og sodavand indeholder meget sukker og ingen andre næringsstoffer. Det er helt unødvendigt at give til spædbørn og småbørn. Der skal ikke så mange sukkerholdige ting til, før de optager pladsen for rigtig mad.
"Lommekiks" som mælkesnitte, chokoladekiks, knoppers og særlige frugtyoghurter og frugtkvark til børn indeholder meget sukker i forhold til andre ingredienser og kan betragtes som kage eller slik.
Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen, kan derimod være en god idé, hvis det gør, at grøden og frugten spises.