Diarré er en trofast følgesvend hvis man rejser under primitive forhold.
Det kan forbygges lidt ved udelukkende at spise gennemstegt/kogt mad, og undgå at drikke lokal vand, undgå at spise friske grøntsager og uskrællet frugt. God håndhygiejne er en fordel, så køb håndsprit og brug det før alle måltider og efter alle toiletbesøg.
En diarré kan være ledsaget af feber og kulderystelser. Som oftest går diarréen i sig selv efter ngl dage, men hvis du er på trekking og skal videre, kan man bruge div. midler mod diarré.
Diarré med feber: ciproxin 500 mg 1 tabl 2 gange dagl i 2-3 dage. Kombineres med revolyt- et rehydreringsmiddel. Kan købes lokalt i fx. Indien til meget lav pris. Ellers laves ved 1 liter kogende vand, 1 tsk. salt og 2 spsk. sukker- smager ikke godt...
Diarré som opstår efter ugers ophold i ulande: kan være Giardia- en parasit. Det kan vise sig ved langvarig irritation i maven, gode og dårlige dage, løs afføring og afføringsstrang efter måltider. Er man fortsat på rejse, kan man selv starte behandling med Metronidazol 250 mg ,1 tablet 3 gange dagl. i 5-7 dage. Hvis man er kommet hjem fra rejsen, henvender man sig hos egen læge, så undersøger vi afføringen.
Diarré kan også skyldes virus, og andre sygedomme.
Søge lægehjælp lokalt hvor du rejser, hvis ovenstående ikke hjælper. Husk at der også findes dygtige læger i andre lande end Danmark...
Skulle du stå i den sitiuation at du fx. skal rejse med tog i Indien og har en voldsom diarré, kan du midlertidigt bruge Imodium i 1 døgns tid. Men det helbreder ikke, stopper kun maven, imens maveinfektionen fortsætter- så i værste fald kan det forværre sitiationen.
AN,nov 08
Vaccination mod diarré : Dukoral er en nyere vaccine, der bl.a. beskytter mod e-coli og dermed mod den hyppigste årsag til "turistmave". Vaccinationen foregår ved at drikke en væske der indeholder vaccinen.
AN,2011